Dag for dag bliver det tydeligere, at Rusland med sin retræte fra Kyiv forbereder ny storoffensiv i øst

»Kolonner af forsyninger og militært udstyr har fra hele Belarus sat sig i bevægelse i retning mod jernbanestationerne i Gomel, Yelsk og Mozyr for at blive lastet på tog. En stor del af det russiske luftvåbens fly og helikoptere er samtidig blevet overført fra luftbaser i Belarus til russisk territorium.«

Sådan lyder en melding fra den ukrainske generalstab tirsdag, der tyder på, at det russiske militær samler kræfter til en ny storoffensiv, som ultimativt kan sigte mod at erobre hele Sydukraine fra Donbass til Odessa – et område, der i storrussiske nationalisters terminologi kendes som Novorossija.

De russiske troppebevægelser fra Belarus er et af flere tegn på, at Ukrainekrigen er på vej ind i en ny og potentielt afgørende fase. Ifølge Jake Sullivan, USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, bliver dette tydeligt i de igangværende »massive« russiske forstærkninger og regrupperinger, der øjensynligt stiler mod at »overvælde« de ukrainske styrker i øst.

Den russiske styrkeopbygning intensiveres yderligere i øst, efter at det i weekenden stod klart, at Rusland har trukket alle tropper ud fra regionen omkring Kyiv.

Ifølge Sullivan har USA militære efterretninger om, at Moskva nu vil omplacere »dusinvis af taktiske bataljonsgrupper«. Det kan betyde, advarer han, at Ruslands krig kan »trække ud«, muligvis i »måneder eller længere«.

Russerne har lidt svære tab under forsøget på at erobre Kyiv, og det er derfor ifølge eksperter uklart og omstridt, om de reelt er i stand til at genstarte deres krigsmaskine i et »overvældende« format.

Efter sidste uges fredsforhandlinger i Istanbul, hvor Rusland meddelte, at man ville reducere sin militære aktivitet i Kyiv, var den russiske forklaring, at tilbagetrækning – med den russiske viceforsvarsminister Aleksandr Fomins ord – skulle »øge den gensidige tillid og tilvejebringe de nødvendige forhold for videre forhandlinger«.

Men tilbagetrækningen fra Kyiv var ifølge Mark Hertling, der i 2011-2012 var øverstbefalende for USA’s styrker i Europa, en simpel nødvendighed dikteret af omstændighederne: De russiske tropper var blevet »lemlæstet« på slagmarken, pointerer han.

Taktisk justering

Den russiske krigsførelses brutalitet og grusomhed er de seneste dage blevet udstillet med afdækningen af massakrerne i Butja, og Jake Sullivan mener, at vi ikke skal tro, at det ændrer sig. Rusland vil justere sin taktik, men »den vil sandsynligvis også fremover omfatte skånselsløse angreb på civile mål«, lyder det fra den amerikanske sikkerhedsrådgiver.

Om de mulige nye russiske krigsmål siger Sullivan, her citeret fra nyhedsbureauet Reuters: »Moskva vil først forsøge at bruge det militære pres for at finde en politisk løsning, men får deres nye offensiver i øst fremgang, kan Rusland beslutte at rejse flere styrker til nye mål – herunder til at få kontrol over mere territorium i Ukraine.«

Endnu ser størstedelen af den kampstyrke, Rusland er i færd med at opstille, dog ud til at komme fra omgruppering af tropper fra de fronter, hvor de blev slået tilbage af ukrainske forsvarsstyrker.

De må nu forventes indsat i positioner, hvor det kan blive vanskeligere for ukrainerne at videreføre deres modoffensiv. Det forberedte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, den ukrainske befolkning på i en tale tirsdag.

Zelenskyj uddybede: »Nord for Kyiv, på Tjernihiv-fronten og i Sumy-regionen, fortsætter vores tropper med at afvise besættelsesstyrkerne, og de (russiske tropper, red.) begynder nu selv at indse, at de ikke vil kunne fastholde samme intensitet i kamphandlingerne som i de første par uger af marts.«

Præsident Zelenskyj advarede sine landsmænd om, at hårde slag forestår. »Vi har stadig en meget vanskelig vej foran os, før vi kan opnå alt det, vi gerne vil,« sagde han.

De varslede slag må først og fremmest forventes at stå i Østukraine. På et pressemøde den 4. april udtalte Pentagons pressechef, John Kirby:

»Vi vurderer, at det russiske militær har til hensigt at fokusere indsatsen på Donbass-området og i øst. Vi forventer, ​​at i takt med, at de flytter deres styrker ud af Kyiv, Tjernihiv og steder som Sumy, vil disse enheder blive genopbygget, genforsynet, forstærket med nyt personel og derefter genindsat andre steder i landet.«

Vurderingen bekræfter dermed den melding, der kom fra den russiske generalstab den 25. marts: Et erklæret nyt russisk krigsmål skulle nu være at befri »hele Donbass-regionen«.

På pressemødet tilføjede Kirby, at Pentagon har set eksempler på, at russiske militære styrker bliver »mere aggressive« og »går mere i offensiven« i Donbass.

»Det sker på landjorden, hvor den 20. russiske armé rykker mod syd fra byen Izyum og forsøger at afskære de ukrainske styrker i Donbass,« siger Kirby.

Omringningsmål

»Russerne fokuserer nu deres luftangreb mod Donbass-området (...) og presser Wagner-gruppen (en privat russisk hær af lejesoldater, red.) til at rykke ind, føje deres styrker til det samlede rekrutteringstal og flytte lejesoldater til Donbass. Så vi har tydeligt set en højere ’kinetisk’ aktivitet – flere militære operationer, om man vil, i Donbass. Det står helt klart, at de prioriterer den del af Ukraine.«

Kamphandlinger rasede allerede tirsdag. Twitter-iagttagere citerede ukrainske militærkilder for, at intense gadekampe udspiller sig i Rubizjne i Lugansk Oblast – en by, der er kendt for sin kemiske industri. På de sociale medier sås optagelser af en kraftig eksplosion i området – angiveligt i en depottank med salpetersyre. Røgskyen var rødbrun som de store eksplosioner i Beiruts havn i 2020, og civilbefolkningen blev tilrådet at holde sig indendørs.

Den ukrainske generalstab rapporterede også, at russiske styrker er i hurtig fremrykning fra Kharkiv Oblast. Deres mål er tilsyneladende at deltage i forsøget på at omringe Ukraines tilbageværende styrker i Donbass. »Byerne Kramatorsk og Sloviansk er nu i betydelig fare for at blive omringet,« hed det.

At omringning ser ud til at være russernes primære strategiske satsning lige nu, vurderer også den pensionerede amerikanske general Mark Hertling, der i 2011-12 var øverstkommanderende for USA’s styrker i Europa. Styrkerne i nord og syd skal støde frem, indtil de mødes. På Twitter skriver han:

»Jeg tror, russernes plan er at holde alle positioner i nordøst, rykke sydpå fra Kharkiv og Izyum og nordpå mod Dnipro fra Mariupol samt fortsætte deres angreb fra havet og trænge vestpå mod Odessa og måske videre herfra.«

En ambitiøs plan

Er disse fremstød planen, går Rusland muligvis efter at skære Ukraine over i to halvdele, besætte den sydlige og østlige del og afskære det resterende Ukraine i nord fra havadgang. Der kan i så fald være tale om en genoplivelse af det såkaldte Nyruslands- eller Novorossija-projekt, som de to udbryderrepublikker Lugansk og Donetsk lancerede i 2014, da de gjorde krav på hele det sydøstlige Ukraine som en ny konføderativ stat. Det er ikke så ambitiøst som at indtage hele Ukraine, »men stadig en ambitiøs plan,« bemærker Hertling.

I første omgang går den russiske omgruppering formentlig bare ud på at opbygge større tyngde i de russiske operationer i Donbass-regionen og se, hvordan det går, vurderer Jørgen Staun, lektor ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk strategi.

Han peger på, at der er tale om en justering af den indtil nu fejlslagne strategi, hvor styrkerne er blevet spredt for meget ud og dermed for tyndt bemandede til at kunne opnå betydelige fremskridt på slagmarken:

»Det har længe bundet russerne i en uheldig position, hvor man har haft enormt lange forbindelseslinjer og mange kilometers frontlinje. Så det, vi vil se nu, er, at man lægger tyngde de steder, hvor russerne har meldt ud, at de vil have fremskridt,« siger Jørgen Staun. Han er enig i, at det først og fremmest vil blive Donbass-regionen, men sandsynligvis også byer som Mykolajiv og Mariupol.

Som Hertling vurderer Jørgen Staun, at såfremt det lykkes for russerne at opnå fremskridt i Østukraine, vil de gå efter at få kontrol over hele den sydlige kyststrækning frem til Odessa og Transnistrien-republikken ved Moldova. Lykkes det ikke, kan en nødløsning blive som minimum at sikre sig landgang til Krimhalvøen.

Længsel efter sejr

Aglaya Snetkov, lektor og sikkerhedsforsker ved University College of London, siger til Information, at det er vanskeligt at vurdere, hvad russerne på den lange bane forventer at få ud af omgrupperingen af tropper. Hun tvivler på, at man fra russisk side selv har lagt sig fast på dette:

»Jeg tror, de forsøger at få et eller andet ud af det faktum, at de har startet en krig. Og jeg tror også, de forestiller sig, at hvis de kan lægge nok pres på de ukrainske tropper i Donbass – også ud over de områder, de har kontrolleret siden 2014 – så vil man også lægge nok pres på Kyiv til at få nogle indrømmelser,« siger Aglaya Snetkov.

9. maj er V-dag i Rusland, dagen for sejren over Nazityskland i Den Store Fædrelandskrig, som russerne kalder Anden Verdenskrig. Til den lejlighed har Ruslands præsident bestilt en russisk sejr over Ukraine, så der kan holdes en »sejrsparade«.

Også Aglaya Snetkov peger på den sydlige kyststrækning og på korridoren fra det østlige Ukraine til Krim som et territorie, der fortsat vil stå i fokus på russisk side. Det skyldes, at Rusland siden annekteringen af Krim i 2014 har haft  logistiske vanskeligheder med at forsyne Krim. Især Mariupol har symbolsk betydning for Putin, da byen fra russisk side har været omtalt som den ukrainske fascismes centrum. At sikre sig fuld kontrol over Mariupol har derfor fortsat høj prioritet.

»Indtil nu har russerne ikke fået noget ud af krigen set fra den russiske ledelses perspektiv,« siger hun og vurderer Mariupols erobring som den måske eneste hurtige succes, der er inden for de aktuelle muligheders horisont.

At de russiske sejrschancer kan tegne begrænsede på kort sigt, skyldes ikke mindst, at den igangværende regruppering af tilbagetrukne styrker i øst til nye kampklare opstillinger ser ud til at trække ud.

»Vi har ikke set nogle af de styrker, der repositioneres fra Kyiv og Tjernihiv, genindsat i kampe endnu,« sagde talsmand John Kirby under Pentagons pressebriefing mandag.

Svær reorganisering

Flere iagttagere tvivler på, i hvor høj grad de redeployerede styrker vil kunne udgøre et tilstrækkeligt stærkt aktiv for en ny russisk storoffensiv.

På Twitter noterer det britiske forsvarsministerium: »Mange af de russiske enheder, der nu trækkes tilbage fra det nordlige Ukraine, vil formentlig kræve betydelig genoprustning og forstærkninger, før de er tilgængelige til genindsættelse i nye operationer i det østlige Ukraine.«

Blandt de mest skeptiske er general Mark Hertling. I en analyse på Twitter skriver han, at det er misvisende at tale om, at russerne har trukket tropper tilbage fra Kyiv-regionen for at »redeployere dem«.

»De russiske styrker – af forskellige typer – har lidt tab, som trodser al fatteevne. Nogle skøn siger 10-15 procent, jeg vil selv anslå det højere, tættere på 30-50 procent, når vi taler om kampenhederne ved fronten,« skriver han på Twitter.

Hertling afviser ikke, at den ukrainske generalstabs skøn kan være troværdige: Over 18.000 russiske soldater skal være faldet og over 700 russiske kampvogne sat ud af spil.

Holder disse tal stik, tilføjer den amerikanske general, kan Ruslands hær reelt ikke regruppere. Den må i stedet søge at »rekonstituere, regenerere og reorganisere«.

»Som følge af de enorme tab, russerne har lidt af ledere, mænd, udstyr og forsyninger, kan det blive svært og måske umuligt for dem at regenerere. Enheder, der har præsteret så ringe kampevne, kan man simpelthen ikke bare kaste tilbage i kampen og så forvente nye resultater,« konkluderer han.