Baggrund
Læsetid: 8 min.

Dag for dag bliver det tydeligere, at Rusland med sin retræte fra Kyiv forbereder ny storoffensiv i øst

Ruslands krig mod Ukraine går ind i en ny fase. De ukrainske forsvarsstyrker skal overvældes af en ny russisk styrkeopbygning på kortere dele af fronten i den østlige del af landet. Eksperter betvivler, at de tabsramte russere har kræfter til at genstarte krigsmaskinen
Ukrainske soldater leder efter brugbare dele fra resterne af et russisk militærkøretøj i Butja nær hovedstaden Kyiv. Herfra er der de seneste dage kommet billeder ud der viser likvideringer af talrige civile ukrainere.

Ukrainske soldater leder efter brugbare dele fra resterne af et russisk militærkøretøj i Butja nær hovedstaden Kyiv. Herfra er der de seneste dage kommet billeder ud der viser likvideringer af talrige civile ukrainere.

Daniel Berehulak/Ritzau Scanpix

Udland
6. april 2022

»Kolonner af forsyninger og militært udstyr har fra hele Belarus sat sig i bevægelse i retning mod jernbanestationerne i Gomel, Yelsk og Mozyr for at blive lastet på tog. En stor del af det russiske luftvåbens fly og helikoptere er samtidig blevet overført fra luftbaser i Belarus til russisk territorium.«

Sådan lyder en melding fra den ukrainske generalstab tirsdag, der tyder på, at det russiske militær samler kræfter til en ny storoffensiv, som ultimativt kan sigte mod at erobre hele Sydukraine fra Donbass til Odessa – et område, der i storrussiske nationalisters terminologi kendes som Novorossija.

De russiske troppebevægelser fra Belarus er et af flere tegn på, at Ukrainekrigen er på vej ind i en ny og potentielt afgørende fase. Ifølge Jake Sullivan, USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, bliver dette tydeligt i de igangværende »massive« russiske forstærkninger og regrupperinger, der øjensynligt stiler mod at »overvælde« de ukrainske styrker i øst.

Den russiske styrkeopbygning intensiveres yderligere i øst, efter at det i weekenden stod klart, at Rusland har trukket alle tropper ud fra regionen omkring Kyiv.

Ifølge Sullivan har USA militære efterretninger om, at Moskva nu vil omplacere »dusinvis af taktiske bataljonsgrupper«. Det kan betyde, advarer han, at Ruslands krig kan »trække ud«, muligvis i »måneder eller længere«.

Russerne har lidt svære tab under forsøget på at erobre Kyiv, og det er derfor ifølge eksperter uklart og omstridt, om de reelt er i stand til at genstarte deres krigsmaskine i et »overvældende« format.

Efter sidste uges fredsforhandlinger i Istanbul, hvor Rusland meddelte, at man ville reducere sin militære aktivitet i Kyiv, var den russiske forklaring, at tilbagetrækning – med den russiske viceforsvarsminister Aleksandr Fomins ord – skulle »øge den gensidige tillid og tilvejebringe de nødvendige forhold for videre forhandlinger«.

Men tilbagetrækningen fra Kyiv var ifølge Mark Hertling, der i 2011-2012 var øverstbefalende for USA’s styrker i Europa, en simpel nødvendighed dikteret af omstændighederne: De russiske tropper var blevet »lemlæstet« på slagmarken, pointerer han.

Taktisk justering

Den russiske krigsførelses brutalitet og grusomhed er de seneste dage blevet udstillet med afdækningen af massakrerne i Butja, og Jake Sullivan mener, at vi ikke skal tro, at det ændrer sig. Rusland vil justere sin taktik, men »den vil sandsynligvis også fremover omfatte skånselsløse angreb på civile mål«, lyder det fra den amerikanske sikkerhedsrådgiver.

Om de mulige nye russiske krigsmål siger Sullivan, her citeret fra nyhedsbureauet Reuters: »Moskva vil først forsøge at bruge det militære pres for at finde en politisk løsning, men får deres nye offensiver i øst fremgang, kan Rusland beslutte at rejse flere styrker til nye mål – herunder til at få kontrol over mere territorium i Ukraine.«

Endnu ser størstedelen af den kampstyrke, Rusland er i færd med at opstille, dog ud til at komme fra omgruppering af tropper fra de fronter, hvor de blev slået tilbage af ukrainske forsvarsstyrker.

De må nu forventes indsat i positioner, hvor det kan blive vanskeligere for ukrainerne at videreføre deres modoffensiv. Det forberedte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, den ukrainske befolkning på i en tale tirsdag.

Zelenskyj uddybede: »Nord for Kyiv, på Tjernihiv-fronten og i Sumy-regionen, fortsætter vores tropper med at afvise besættelsesstyrkerne, og de (russiske tropper, red.) begynder nu selv at indse, at de ikke vil kunne fastholde samme intensitet i kamphandlingerne som i de første par uger af marts.«

Præsident Zelenskyj advarede sine landsmænd om, at hårde slag forestår. »Vi har stadig en meget vanskelig vej foran os, før vi kan opnå alt det, vi gerne vil,« sagde han.

De varslede slag må først og fremmest forventes at stå i Østukraine. På et pressemøde den 4. april udtalte Pentagons pressechef, John Kirby:

»Vi vurderer, at det russiske militær har til hensigt at fokusere indsatsen på Donbass-området og i øst. Vi forventer, ​​at i takt med, at de flytter deres styrker ud af Kyiv, Tjernihiv og steder som Sumy, vil disse enheder blive genopbygget, genforsynet, forstærket med nyt personel og derefter genindsat andre steder i landet.«

Vurderingen bekræfter dermed den melding, der kom fra den russiske generalstab den 25. marts: Et erklæret nyt russisk krigsmål skulle nu være at befri »hele Donbass-regionen«.

På pressemødet tilføjede Kirby, at Pentagon har set eksempler på, at russiske militære styrker bliver »mere aggressive« og »går mere i offensiven« i Donbass.

»Det sker på landjorden, hvor den 20. russiske armé rykker mod syd fra byen Izyum og forsøger at afskære de ukrainske styrker i Donbass,« siger Kirby.

Omringningsmål

»Russerne fokuserer nu deres luftangreb mod Donbass-området (...) og presser Wagner-gruppen (en privat russisk hær af lejesoldater, red.) til at rykke ind, føje deres styrker til det samlede rekrutteringstal og flytte lejesoldater til Donbass. Så vi har tydeligt set en højere ’kinetisk’ aktivitet – flere militære operationer, om man vil, i Donbass. Det står helt klart, at de prioriterer den del af Ukraine.«

Kamphandlinger rasede allerede tirsdag. Twitter-iagttagere citerede ukrainske militærkilder for, at intense gadekampe udspiller sig i Rubizjne i Lugansk Oblast – en by, der er kendt for sin kemiske industri. På de sociale medier sås optagelser af en kraftig eksplosion i området – angiveligt i en depottank med salpetersyre. Røgskyen var rødbrun som de store eksplosioner i Beiruts havn i 2020, og civilbefolkningen blev tilrådet at holde sig indendørs.

Den ukrainske generalstab rapporterede også, at russiske styrker er i hurtig fremrykning fra Kharkiv Oblast. Deres mål er tilsyneladende at deltage i forsøget på at omringe Ukraines tilbageværende styrker i Donbass. »Byerne Kramatorsk og Sloviansk er nu i betydelig fare for at blive omringet,« hed det.

At omringning ser ud til at være russernes primære strategiske satsning lige nu, vurderer også den pensionerede amerikanske general Mark Hertling, der i 2011-12 var øverstkommanderende for USA’s styrker i Europa. Styrkerne i nord og syd skal støde frem, indtil de mødes. På Twitter skriver han:

»Jeg tror, russernes plan er at holde alle positioner i nordøst, rykke sydpå fra Kharkiv og Izyum og nordpå mod Dnipro fra Mariupol samt fortsætte deres angreb fra havet og trænge vestpå mod Odessa og måske videre herfra.«

En ambitiøs plan

Er disse fremstød planen, går Rusland muligvis efter at skære Ukraine over i to halvdele, besætte den sydlige og østlige del og afskære det resterende Ukraine i nord fra havadgang. Der kan i så fald være tale om en genoplivelse af det såkaldte Nyruslands- eller Novorossija-projekt, som de to udbryderrepublikker Lugansk og Donetsk lancerede i 2014, da de gjorde krav på hele det sydøstlige Ukraine som en ny konføderativ stat. Det er ikke så ambitiøst som at indtage hele Ukraine, »men stadig en ambitiøs plan,« bemærker Hertling.

I første omgang går den russiske omgruppering formentlig bare ud på at opbygge større tyngde i de russiske operationer i Donbass-regionen og se, hvordan det går, vurderer Jørgen Staun, lektor ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk strategi.

Han peger på, at der er tale om en justering af den indtil nu fejlslagne strategi, hvor styrkerne er blevet spredt for meget ud og dermed for tyndt bemandede til at kunne opnå betydelige fremskridt på slagmarken:

»Det har længe bundet russerne i en uheldig position, hvor man har haft enormt lange forbindelseslinjer og mange kilometers frontlinje. Så det, vi vil se nu, er, at man lægger tyngde de steder, hvor russerne har meldt ud, at de vil have fremskridt,« siger Jørgen Staun. Han er enig i, at det først og fremmest vil blive Donbass-regionen, men sandsynligvis også byer som Mykolajiv og Mariupol.

Som Hertling vurderer Jørgen Staun, at såfremt det lykkes for russerne at opnå fremskridt i Østukraine, vil de gå efter at få kontrol over hele den sydlige kyststrækning frem til Odessa og Transnistrien-republikken ved Moldova. Lykkes det ikke, kan en nødløsning blive som minimum at sikre sig landgang til Krimhalvøen.

Længsel efter sejr

Aglaya Snetkov, lektor og sikkerhedsforsker ved University College of London, siger til Information, at det er vanskeligt at vurdere, hvad russerne på den lange bane forventer at få ud af omgrupperingen af tropper. Hun tvivler på, at man fra russisk side selv har lagt sig fast på dette:

»Jeg tror, de forsøger at få et eller andet ud af det faktum, at de har startet en krig. Og jeg tror også, de forestiller sig, at hvis de kan lægge nok pres på de ukrainske tropper i Donbass – også ud over de områder, de har kontrolleret siden 2014 – så vil man også lægge nok pres på Kyiv til at få nogle indrømmelser,« siger Aglaya Snetkov.

9. maj er V-dag i Rusland, dagen for sejren over Nazityskland i Den Store Fædrelandskrig, som russerne kalder Anden Verdenskrig. Til den lejlighed har Ruslands præsident bestilt en russisk sejr over Ukraine, så der kan holdes en »sejrsparade«.

Også Aglaya Snetkov peger på den sydlige kyststrækning og på korridoren fra det østlige Ukraine til Krim som et territorie, der fortsat vil stå i fokus på russisk side. Det skyldes, at Rusland siden annekteringen af Krim i 2014 har haft  logistiske vanskeligheder med at forsyne Krim. Især Mariupol har symbolsk betydning for Putin, da byen fra russisk side har været omtalt som den ukrainske fascismes centrum. At sikre sig fuld kontrol over Mariupol har derfor fortsat høj prioritet.

»Indtil nu har russerne ikke fået noget ud af krigen set fra den russiske ledelses perspektiv,« siger hun og vurderer Mariupols erobring som den måske eneste hurtige succes, der er inden for de aktuelle muligheders horisont.

At de russiske sejrschancer kan tegne begrænsede på kort sigt, skyldes ikke mindst, at den igangværende regruppering af tilbagetrukne styrker i øst til nye kampklare opstillinger ser ud til at trække ud.

»Vi har ikke set nogle af de styrker, der repositioneres fra Kyiv og Tjernihiv, genindsat i kampe endnu,« sagde talsmand John Kirby under Pentagons pressebriefing mandag.

Svær reorganisering

Flere iagttagere tvivler på, i hvor høj grad de redeployerede styrker vil kunne udgøre et tilstrækkeligt stærkt aktiv for en ny russisk storoffensiv.

På Twitter noterer det britiske forsvarsministerium: »Mange af de russiske enheder, der nu trækkes tilbage fra det nordlige Ukraine, vil formentlig kræve betydelig genoprustning og forstærkninger, før de er tilgængelige til genindsættelse i nye operationer i det østlige Ukraine.«

Blandt de mest skeptiske er general Mark Hertling. I en analyse på Twitter skriver han, at det er misvisende at tale om, at russerne har trukket tropper tilbage fra Kyiv-regionen for at »redeployere dem«.

»De russiske styrker – af forskellige typer – har lidt tab, som trodser al fatteevne. Nogle skøn siger 10-15 procent, jeg vil selv anslå det højere, tættere på 30-50 procent, når vi taler om kampenhederne ved fronten,« skriver han på Twitter.

Hertling afviser ikke, at den ukrainske generalstabs skøn kan være troværdige: Over 18.000 russiske soldater skal være faldet og over 700 russiske kampvogne sat ud af spil.

Holder disse tal stik, tilføjer den amerikanske general, kan Ruslands hær reelt ikke regruppere. Den må i stedet søge at »rekonstituere, regenerere og reorganisere«.

»Som følge af de enorme tab, russerne har lidt af ledere, mænd, udstyr og forsyninger, kan det blive svært og måske umuligt for dem at regenerere. Enheder, der har præsteret så ringe kampevne, kan man simpelthen ikke bare kaste tilbage i kampen og så forvente nye resultater,« konkluderer han.

Følg disse emner på mail

Og vi har ikke engang bilfri søndag endnu, jammen hvad er der dog med os? -kan/vil vi virkelig ikke lave restriktioner som risikere at gøre lidt ondt på os selv?
Det her er blodig virkelighed, ikke bare billeder i tv'et, derfor må vi gøre alt hvad vi kan for at stoppe den Russiske krigsmaskine, også det som gør ondt på os selv!
Det er tid til at handle og for alvor bringe vores malighed i spil.
Hvad med fx at gøre al offentlig trafik gratis og flere bilfri dage?

Søren Veje, Birgitte Fisker, Torben Siersbæk, Ole Olesen, Steen Ole Rasmussen, Bo Jensen, Holger Nielsen, Peter Ravn-Olesen, Steen Bahnsen, Kim Morten Nissen, Danny Hedegaard, Inger Pedersen, Christian Mølhave og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Der findes ikke noget, der er gratis. De ansatte skal vel stadig have løn. Busser og tog skal betales. Og der skal fyldes brændstof på tankene og elektricitet i ledningerne. Nogle skal i sidste ende betale for det.

Kim Houmøller

Send penge til Ukraine på Mobilepay. Krudt og kugler er der brug for.

Kim Folke Knudsen, Claus Nielsen, Holger Nielsen, Nels Friis Christensen, Kim Morten Nissen og Jørgen Laursen anbefalede denne kommentar
Peter Ravn-Olesen

@Michael Andresen - Harald Viuff skriver gratis for brugerne. Selvfølgelig koster det staten (os alle) penge ikke at få billetindtægter til offentlig trafik. Men det kan vi jo vælge at betale, ligesom vi betaler for øget oprustning.

Steen K Petersen, Bo Jensen, Harald Viuff og Anne-Marie Esmann anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

At andre mennesker betaler for en vare eller en ydelse, du modtager, gør den altså ikke gratis. Med den logik, kan man påstå, at den øgede oprustning også er gratis.

hmm ja, det jeg mener er faktisk at hvis vi vil af med den Russiske gas mm. så bør vi også være parat til at tage konsekvensen, fx for at spare energi så laver vi bilfri dage osv. det er klart at der er en pris at betale, det koster at stå ved sin mening og den pris betaler jeg gerne, og ja, så kommer der en ordentlig skatte regning for at betale for driften af den kollektive trafik, og den regning både skal og vil jeg gerne betale min del af, så længe det kan hjælpe til at skruge ned for vores afhænighed af Rusland.
Ja jeg gør det sågar også gerne hvis det kan hjælpe Tyskerene med at skruge ned for deres afhænighed.
Pointen er at det er i dette øjeblik at folk dør i krigen, de kugler som dræber dem bliver, til dels, betalt med penge fra dig og mig, og det vil jeg gerne gøre alt for at stoppe, i det billed er en skattestigning fuldstændig ligegyldig!
Jeg har i virkeligheden ikke så mange muligheder lige nu og her, jeg kan skrive i nærværende, det føles godt, jeg kan skruge ned for varmen, det har jeg gjordt, jeg kan lade bilen stå og cykle, er gjordt, osv osv
Men det der virkelig batter skal vi gøre sammen, som samfund og EU og?
For at gøre det helt klart, jeg vil gerne betale og lide afsavn for at hjælpe dem som lider i krigen.

Søren Kramer

Den russiske hær er elendig og Nevzorov (russisk parlamentsmedlem) forudså præcist hvad der ville ske helt tilbage i April sidste år. Check den her skræmmende præcise forudsigelse.

https://youtu.be/OutvYSl_TLc

Søren Veje, Anne Hansen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Konklusioner om Ruslands overfald på Ukraine

Det lykkedes ikke Rusland at løbe Ukraine over ende med et 9. April 1940 overfald ledsaget af en heksejagt og idelogisk udrensning af det ukrainske folk.

Nuværende krigsførelse ligner en blanding af det tyske overfald på Polen i 1939 med det forsætlige mål, at udslette den polske stat myrde den polske intelligentsia og gøre de andre polakker til slaver i Det 3 Rige ( Det Nationalsocialistiske Tyske Rige ) indtil arbejdskraften var opbrugt læst slidt ned til døde. Der på henrettelse ved nedskydning alternativt i gaskammer. Det der før var Polen skulle så koloniseres med ariske rigstyskere fra de andre områder i Europa herunder flytning af rigstyskere fra Josef Stalins Sovjetunionen efter aftale. Denne aftale gik i vasken den 22 Juni 1941 med det tyske overfald på Sovjetunionen. Men forsøget på at udslette Polen og det polske folk fortsatte uforfærdet og med anvendelse af vold og grusomhed i uset grad fra tyskernes side.

Polen 1945- Mariupol 2022.

Den Røde Hærs grusomheder kører efter det samme kompas af ideologiske myrderier. Det ukrainske folk skal knækkes og ødelægges, ukrainsk kultur skal jævnes med jorden og selve staten Ukraine udslettes fra Jordens overflade, Det Ukraine og det ukrainske folk som Diktator Vladimir Putin nærer et patologisk og sygeligt had til.

Den anden model var det russiske overfald på Finland i November 1939. Fra officiel russisk side var det et spørgsmål om at rykke grænsen tilbage væk fra Leningrad. Men den reelle hensigt var at løbe Finland over ende opløse Finland som en selvstændig nordisk nation og tvangsindlemme Finland som Sovjetisk republik.

De russiske kredse havde ikke glemt at Finland var tvangsindlemmet i Rusland som Storfyrstendømme fra 1809-1917.

Det seje finske folk tillod ikke dette overfald. Deres SISU strategi overraskede de røde horder øst fra og det endte med at Finland tvunget af den russiske over magt og massive anvendelse af terrorbombardementer mod finske byer blev tvunget til at afstå Karelen ældgammelt finsk område til Rusland samt en række mindre øer i den finske bugt. Således sluttede Vinterkrigen 1939-1940 med det finske nederlag i Marts måned 1940.

I fortsættelseskrigen 1941-1945 forsøgte Finland at råde bod på nederlaget i Vinterkrigen 1939-1940 ved at alliere sig delvist med Tyskland. Krigen her blev ligeså tabt og Finland mistede nu ligeså Sala området og Petsamo med Fiskerhalvøen, som blev besat af Rusland.

Den finske tragedie her kort fortalt, fordi jeg tænker, at hele denne tragedie nu kan gentage sig i Ukraine - Flere krige med Rusland og udmarvende grusomme og ødelæggende krige foranstaltet af det russiske voldsregimente og deres forestilling om at nægte at anerkende eksistensen af det ukrainske folk og det ukrainske folks kamp for en selvstændig og fri nation.

Vi skal gøre alt hvad der er tænkeligt muligt for at nedslide ødelægge og reducere Den Røde Hærs kampevne.

Rekruttere frivillige korps fra Vesten til at deltage i krigen.
Levere artilleri, raketudstyr, panservogne, kampvogne moderniseret og bedre missilsystemer til Ukraine, og levere fly til det ukrainske luftvåben, så den russiske overmagt i terror og myrderier afbalanceres. Vi skal levere allehånde efterretninger til Ukraine, så Den Røde Hær ikke kan flytte tropper og materiel uset.

Dem der vælger passivitetens vej vil se, at Rusland beruset af deres krigsgale projekt vil fortsætte med andre nabostater, som de vil overfalde, hvis de får held til at tvinge Ukraine i knæ og ødelægge landet mange år frem i tiden.

Ruslands strategi:

Dyb økonomisk krise i Europa, som Rusland ønsker at herske over og ekspropriere ( udplyndre for værdier og teknologi )

Flygtningestrømme i alle de lande hvor Den Røde Hær destruerer og ødelægger som en flok rotter der fortærer alt. Flygtningestrømmene er en bevidst og overlagt russisk strategi til at destabilisere og true andre nationer til at slutte fred på Ruslands konditioner ( 9. April 1940 kapitulation med langt værre indhold )

De lande som Rusland besætter er så ødelagte at de efterlades som en ruinhob, som det magtsyge imperium af paranoide russere kan udplyndre for værdier og der på efterlade som en ødemark af en sikkerhedszone. Sådan er det at være nabo til denne nation Rusland under det nuværende forbrydersyndikat.

Enhver fornuftig nation med viljen til selvforsvar må nu indse, at ideen om at være uden Kernevåben uden Atom våben er stendød.

Ukraine valgte at afstå deres kernevåben ved selvstændigheden i år 1994. Kernevåben beholdningen overgik til Rusland mod russiske garantier for Ukraines selvstændighed !

Nu ser vi resultatet af, at Ukraine ikke kom ind i NATO og afstod sine Kernevåben til Rusland mod garanti fra Rusland for landets selvstændighed. De russiske garantier var ligesom Adolf Hitlers garantier ikke det papir værd de var skrevet på.

Efter dette her overfald fra russernes side vil det ene lande efter det andet tilstræbe at få Kernevåben, så afskrækkelsesmomentet er intakt. Russerne forstår ikke forhandlinger. De forstår kun magtens sprog og våbenenes tale.

Derfor skal NATO arsenal af Kernevåben i Europa moderniseres og der skal opstilles nye moderniserede kernevåben ( ny dobbeltbeslutning tilpasset den russiske oprustning på dette område )

Der skal opstilles og opmagasineres et helt arsenal af supersoniske missiler som er i stand til at ramme mål i hele Rusland med et massivt omfang, hvis den 3. Verdenskrig bryder ud.

Der skal opstilles et meget større NATO beredskab af tropper i samtlige østeuropæiske lande end det nuværende kontingent og forsvarsstillinger skal forberedes for eventuel russisk invasion af Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien.

Der skal lægges en plan for at afbalancere den russiske flådes tilstedeværelse i Sortehavet, Østersøen og i Barentshavet, så den russiske flåde i krigstilfælde ikke uskadt kan slippe til søs herunder russiske Atom Ubåde.

Det bedste udgangspunkt er at sørge for at den russiske krigsmaskine Den Røde Hær lider så store tab af mennesker især Generaler og officerer og materiel og at ødelægge den russiske krigsøkonomi, så landet ikke er stand til at finansiere deres vanvittige krigsgale projekter.

Det er målet de næste mange år frem i tiden indtil den dag fornuften igen indfinder sig i Kreml punktum.

VH
KFK

Torben Nielsen

@KFK
Det var noget af en mundfuld. Men tankevækkende. Men tror du trods alt ikke der findes en anden vej. Alle russere er vil ikke gale?

Mon ikke overskriften fremskriver lidt for meget på hvad den russiske hærs nye strategi er og formår, efter det mislykkedes felttog nordfra mod Kiev.

Seneste tal jeg er stødt på er: Ukraine har ødelagt 400 kampvogne og 2.000 mandskabsvogne åbne som pansrede.

Det lyder lidt voldsomt med 400 kampvogne, så mon ikke tallet nærmere er det halve 200 kamvogne og ligeledes det halve med mandskabsvognene af enhver type.

- Selv med 200 kampvogne og 1.000 mandskabsvogne er det enganske pæn røvfuld Ukraines hær har tilføjet "den mægtige russiske hær", som vi skulle være så bange for.

Hvis tallene på de 400 og 2.000 er rigtige, så er det afgjort en "KANON-RØVFULD" den russiske hær har fået, og den skal selvfølgelig fælges op omgående med og ved at jage dem ud og væk fra Kiev i nord, - gerne så de mister kampgejsten når de kommer ned i syd.

Dernede skal den Ukrainske hær så jage dem - først ud og siden også væk fra Krim med de våben som vesten forsyner dem med, og som har vist sig at være så effektive i bekæmpelsen af den russiske hær.

- Tilbage står så spørgsmålet om, hvorfor gik det så galt for den russiske hær(Bjørn), var det blot, som det opleves, en kolos på lerfødder.

Noget kunne tyde på, også ud fra nogle af de billeder med opmarch af ufattelig lange sårbare militærkolonner, og som mødte kraftig modstand fra ukraines hær, med vestlige moderne våben, der bremsede fremdriften for den russiske hær.

Endvidere er der vel også tale en en helt anderledes moderne strategi som blev benyttet af den ukrainske hær, i forbindelse med krigen mod den russiske hær.

En strategi som den Ukrainske hær muligvis har benyttet ser mere ud til at være en form for meget koordineret guerilla krig imod den russiske hærs gammeldag, opstillingskrig i lange baner, som det har været let at angribe ved brug af lette 4 hjuls ATVer og samtidig have langtrækkende antitank-raketter af "javelin"-typen med, og dertil også brug af luftbårne droner med lige så uhyggelig slagkraft overfor den russiske hærs kampvogne og andet materiel.

Hvis russerne troede på den gammeldags krig som tilbage fra 2.VK - hvor massernes overmagt til fulde sikrede sejren i Ukraine, så er de grundigt blevet belært om deres manglende udvikling og forståelse af krigens ændrede muligheder og betingelser for sejr.

Russerne valgte så total ødelæggelse af de steder de kunne nå med deres raketter, artilleri og andet skyts, - så reel krig og kamp blev det aldrig til, for det ser ud til de hurtigt opgav det, og kun ønskede at vise de kunne udføre en form for gengældelse, hvilket blot var en tomt slag i luften, og uden strategisk, militær eller taktisk betydning.

Vi må håbe de våben vesten sender og den hjælp med strategisk og taktisk brug af disse overfor den samling i syd, vil tilføje Rusland det endelige slag, så de indser krigen er tabt.

Vi må så samtidig håbe på de ikke vælger at gå totalt amok og vil benytte atomvåben, - hermå vesten være samlet og helt klar i målet; "det vil være totalt uacceptabelt og uforsvarligt og vil blive besvaret omgående, - Ukraine skal og må ikke blive en krig hvor der anvendes atomvåben, og slet ikke så tæt på Europa!"

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis