Billeder af massegrave og bagbundne lig på gaderne i forstæderne til Kyiv har i løbet af den seneste uge spredt sig til store dele af verden. Imens kommer der flere beretninger ud fra Ukraine om russiske soldaters voldtægter og plyndringer, hvilket i ugens løb har sat muligheden for at retsforfølge Putin og det russiske militær på dagsordenen.
Ifølge den ukrainske anklagemyndighed fandt man 410 lig i Butja og andre forstæder til Kyiv, umiddelbart efter at russerne havde trukket sig tilbage fra områderne. På billeder fra området kan man se, hvordan nogle af de dræbte er bagbundne – flere af ligene ligger efterladt i vejkanten. Mange andre steder i Ukraine har der været meldinger om drab på civile.
Ifølge Mariupols byråd er russiske styrker begyndt at anvende mobile krematorier i byen i forsøget på at skjule de reelle civile tabstal i byen og fjerne beviser på forbrydelser begået af de russiske styrker. Det skriver byrådet på platformen Telegram:
»De indsamler og brænder ligene af Mariupol-beboere, myrdet og dræbt som følge af den russiske invasion. Arbejdet koordineres direkte af den selverklærede borgmester og kollaboratør Kostiantyn Ivashtjenko. I mange år forsøgte han og hans medarbejdere gentagne gange at gribe magten, men til sidst lykkedes det ham at blive direktør for Mariupol-krematoriet.«
Byrådet hævder, at Ruslands øverste ledelse efter de internationale afsløringer fra Butja har givet ordre til at fjerne beviser på forbrydelser begået af den russiske hær i Mariupol.
Afmagt
Brutaliteten er ikke ukendt, og krigen i Ukraine er langtfra den første, som har udløst anklager om krigsforbrydelser. Men også denne gang vækker billederne forargelse, blandt andet blandt verdens statsledere, samt en dyb undren over, hvad der får russiske soldater til at dræbe civile på så brutal vis.
En af dem, der har beskæftiget sig med de psykologiske aspekter bag krigsforbrydelser, er Johannes Lang, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i psykologiens rolle i moderne krigsførelse.
Han beskriver, hvordan den kaotiske og pressede situation, som de russiske soldater har befundet sig i flere steder i Ukraine, presser og brutaliserer dem.
»Fordi de opererer i de her små enheder og oplever, at situationen er intens og ude af kontrol. Så er det, at soldaterne reagerer udad,« siger Johannes Lang.
Han sammenligner krigens udvikling med Vietnamkrigen og nævner My Lai-massakren i 1968, hvor amerikanske soldater dræbte mindst 347 ubevæbnede vietnamesere efter en periode med modgang i krigen. Ofte ser man, at krigsforbrydelser som disse finder sted i situationer med guerillalignende krigsførelse.
Det, at soldaterne opererer i små enheder i lokalområder og oplever stor modstand, medfører altså oftere drab på civile. Det svarer til den beskrivelse af krigen i Ukraine, The New York Times har bragt, hvor det berettes, hvordan russiske soldater har måttet kæmpe sig ud af nogle byer eller har iklædt sig civilt tøj for at undgå at blive taget til fange.
»Det er, når man ser den slags dynamikker, at grænsen mellem civil og militær kan blive uklar. De russiske soldater er måske bange, føler afmagt og kan mærke, at krigen ikke går deres vej. Og så lader de den frygt, vrede og frustration gå ud over de civile,« siger Johannes Lang.
I nogle tilfælde tyder det på, at soldaterne har haft brutaliteten med sig hjemmefra. Ifølge øjenvidner i Kyivs forstæder har denne form for krigsførelse fundet sted allerede få dage inde i krigen, og det kan ifølge Johannes Lang være et tegn på, at det russiske militær allerede var blevet brutaliseret som en konsekvens af tidligere krige, og at det har været med til at forme måden, russerne fører krig på i Ukraine. Enkelte soldater har også personlig erfaring fra disse krige og udgør en hård, brutaliseret kerne i det russiske militær.
»Det, vi ser, i Ukraine minder om, hvordan russiske styrker har kæmpet både i Tjetjenien og i Syrien. Mange håbede, at det ikke ville ske denne gang, fordi det var blevet italesat nærmest som en redningsaktion eller humanitær intervention, hvor det nazistiske styre skulle væltes,« siger han.
Falske forventninger
Netop det russiske narrativ om, at Ukraine skal afnazificeres og befries fra sin regering, kan også have medvirket til de krigsforbrydelser, man har set. Det vurderer Sergej Vasiliev, lektor ved Amsterdam Universitet og forsker i international strafferet. Han peger på, at den propaganda, som fodsoldaterne nederst i hierarkiet er blevet fodret med forud for invasionen, har skabt nogle forventninger hos dem, der ligger meget langt fra virkeligheden.
»De har måske fået at vide, at de ville tage kontrol over landet i løbet af en uge og ville fejre sejren med en parade i Kyiv. Og at folk ville komme med blomster og se dem som befriere,« siger Sergej Vasiliev.
Men i stedet har de mødt en vred og skræmt civilbefolkning, der gør modstand og ser de russiske tropper som besættere.
»Så de bliver fuldstændig demoraliseret og forstår ikke, hvad formålet med krigen er. Deres verdensbillede bryder sammen, de bliver vrede og forvirrede, og så er det, at de bliver i stand til at begå så store, utænkelige forbrydelser,« siger han.
Samtidig tyder det på, at en del af de russiske soldater i Ukraine ikke har haft det store kendskab til krigens regler. Det påpeger Noelle Quenivet, der er professor i folkeret ved University of the West of England og er specialiseret inden for væbnede konflikter.
»Normalt ville man inkorporere krigens regler, når man træner sine styrker, så de handler efter dem, når de bliver sendt ind i en virkelig konflikt. Det virker ikke, som om der har været fyldt så meget på hos de russiske styrker, for så ville man tænke sig om en ekstra gang, inden man gør de her ting,« siger hun.
I følge flere beretninger fra øjenvidnerne til hændelserne i Kyivs forstæder er en del af de russiske soldater meget unge, og hvis de samtidig kun har fået beskeden træning, vil mange være tilbøjelige til at lade sig styre af den stærke gruppementalitet, der eksisterer i hæren, påpeger Noelle Quenivet:
»Fordi du er en del af den gruppe, er du nødt til at deltage, hvis andre handler på en bestemt måde, selv om du måske finder deres handlinger forkerte. Nogle taler også om, at militæret i høj grad er præget af det, man kalder toxic masculinity.«
Der er en form for machokultur til stede, som gør det svært at sige fra. Og det er, ifølge Noelle Quenivet særlig udtalt i militær som det russiske, hvor der enten er ingen eller meget få kvinder.
Volden kommer hjemmefra
Der er flere anklager om, at russiske soldater også har begået seksuelle overgreb mod ukrainske kvinder.
Den 13. marts havde en 31-årig ukrainsk kvinde søgt ly i en kælder på en lokal skole i landsbyen Malaya Rohan i Kharkiv-regionen. Her befandt hun sig sammen med sin femårige datter, sin mor, bror og søster, da en russisk soldat ved midnatstid trængte ind på skolen. Kort efter beordrede han hende til at følge med til et klasseværelse på 1. sal, hvor han tævede og voldtog hende, mens han truede hende med sin pistol og affyrede skud mod loftet. Voldtægten er dokumenteret af Human Rights Watch.
I følge Johannes Lang kan historier som den 31-årige kvindes forklares med nogle af de samme dynamikker, som er gældende, når soldater henretter civile:
»Det kan være et udtryk for en voldsom vrede og frustration og måske en form for hævn. På den anden side kan det også handle om at ydmyge og intimidere fjenden for at vise sin egen styrke og dominans, ligesom med tortur,« siger han.
En undersøgelse fra FN har vist en tydelig forbindelse mellem vold mod kvinder i hjemlandet og seksuel vold begået af det pågældende land i en væbnet konflikt, nævner Noelle Quenivet. Udsætter mænd kvinder for vold, vil de sandsynligvis fortsætte den adfærd, når de er i krig som soldater i et andet land.
»Vi ved, at der er en del vold i hjemmet i Rusland,« siger Noelle Quenivet og nævner en lov, som det russiske parlamentet vedtog for få år siden, som afkriminaliserede visse former for vold i hjemmet.
»Så der har været tilbageskridt i forhold til at beskytte russiske kvinder mod vold. Og som vi ved, vil det kvindesyn, du udviser, når du er i krig, sandsynligvis afspejle dit kvindesyn i fredstid,« siger Noelle Quenivet.
Hun peger på, at flere af de krigsforbrydelser, man har set i Ukraine, også har fundet sted i andre krige, som russerne har ført. Det drejer sig især om angreb på hospitaler og civile beboelsesområder, som der har været flere tilfælde af i Syrien.
Den vurdering bakkes op af Sergey Vasiliev, som nævner anden tjetjenske krig i slutningen af 90’erne:
»Der blev samme taktik med udrensning brugt, for eksempel ved at militæret gik fra hus til hus og dræbte voksne våbenføre mænd,« siger han.
Krigsforbrydelser som strategi
Et af de spørgsmål, der har været diskuteret, efter at billederne FRA Butja blev offentliggjort, er, hvem man potentielt ville kunne stille til ansvar og retsforfølge for krigsforbrydelser. Flere eksperter har over for Information vurderet, at det især kan blive vanskeligt at at få den politiske og militære ledelse stillet for en domsstol.
Ifølge både Lang, Quenivet og Vasiliev er krigsforbrydelser sjældent et resultat af nogle enkelte brodne kar blandt fodsoldater, selv om det ofte er den forklaring, der gives, for eksempel efter My-Lai-massakren i Vietnam. Oftere hænger det uløseligt sammen med den situation, soldaterne er i, de ordrer, der bliver givet og den kultur og militære strategi, der bliver bestemt fra overordnet side, påpeger Johannes Lang, eksempelvis når antal dræbte bliver udstukket som et succeskriterie for en mission.
Ifølge krigens love er det officerer og personer længere oppe i hierarkiet, som har ansvar for at stoppe krigsforbrydelser. Noelle Quenivet er ikke i tvivl om, at krigsforbrydelserne begået i Ukraine har været planlagt højere oppe i systemet.
»Jeg kan ikke finde andre forklaringer på det, end at det er blevet beordret. De har fået klare instrukser på at opføre sig på en bestemt måde,« vurderer hun og mener at kunne se et tydeligt mønster i krigsforbrydelserne begået i Ukraine. Forbrydelserne har fundet sted så mange forskellige steder, at det ikke kan være tilfældigt.
Derfor mener Noelle Quenivet, at brutaliteterne må være en strategisk beslutning, som har til formål at terrorisere den ukrainske befolkning:
»For at få dem til at overgive sig. Det er ret simpelt, og det er det, vi har set i Mariupol. Russerne vil sende en besked om, at det er det her, der kommer til at ske, hvis ikke man overgiver sig.« Hun henviser til Grosnij i Tjetjenien, hvor samme strategi blev brugt.
Det er langtfra sikkert, at den strategi vil virke efter hensigten på den lange bane, vurderer Johannes Lang. Han peger på, at beretninger fra eksempelvis Butja eller Mariupol lige så vel kan styrke ukrainernes kampmoral.
»For nu bliver det jo et spørgsmål om de gode mod de onde. Overdreven vold mod krigsfanger og civile er blevet brugt op igennem historien for at gøre fjenden bange. Men frygt er også en motiverende kraft, der styrker modstandsviljen hos fjenden. Ekstrem vold er desuden en glidebane, hvor vold avler vold, så det er sjældent en særligt effektiv strategi.«
Tilbage til artiklen: send flere våben, vesten må ikke tabe til Putin, uanset hvor rå og bestialsk russisks (og andres)krigsførelse er!
Til "Nürnberg" med Putin og hele hans slæng! Oprørt, ja, det er skånselløst adfærd mod et helt land!
@ Alvin Jensen
Du ved vist godt, at det kommer ikke til at ske. Krigsforbrydertribunalet i Haag er en vestlig opfindelse og som sådan ikke nødvendigvis respekteret i alle tidszoner.
Siden Rusland, d. 24. februar defakto melde sig ud af "vesten", skal vi ikke regne med nogen samarbejdsvilje fra den kant, når det kommer til retssikkerhed, lige så lidt som vi nogensinde har regnet med at kunne stille de magter der beskytter os selv til ansvar for deres eventuelle krigsforbrydelser.
Betyder det så at vi helt skal droppe forestillingen om at stille Putin for en krigsforbryderdomstol? Nej, for det er, uanset hvad man måtte mene om USAs synderegister, et nobelt formål i sig selv. Og så er der jo det ved Rusland, at lige så meget som de elsker at hade os, lige så meget elsker de at kopiere os.
I øvrigt hvad angår USA og andre storspillere på den globale slagmark, så er der jo altid historiens dom at tage hensyn til - i det omfang, selvfølgelig, man bekymrer sig om sit eftermægle. Endelig er det ikke forbudt at håbe på, at det russiske folk rejser sig i protest og selv sætter Putin for en domstol. Russerne har, trods alt, engang væltet en hel Zar, som havde mistet kontakten til sit folk og dermed også sin hær.
Ved godt at krigsforbryderdomstolen i fx Irkusk lyder ret langt ude. Men hvem ved?
Krig er barbari; kun en lov gælder: overlev fysisk ved at tilintetgøre de andre og overlev psykisk ved at tilintetgøre de andre psykisk. At tale om krigens love er hønsekagl fra militær teoretikere og dumme overordnede bag linjerne, der søger at legitimere eller skabe noget som ikke findes: ordentlig krig. Krigens fysiske naturlove ses i fotos af døde, lemlæstede, bagbundne, voldtagne kroppe og ødelagte bygninger etc. De psykiske naturlove ses i traumatiserede, sekundært traumatiserede mænd, kvinder, børn. Krigsførende nationer har et uhyggeligt stort antal traumatiserede, der ansvars- og bevidstløst i paranoid gentagelsestvang igangsætter nye krigstiltag istedet for det langt sværere at dyrke demokratiske løsninger: Samtale, indsigt, forståelse, kompromis. (Der er rigtig mange syge i lande der fører mange krige. Ingen nævnt ingen glemt) Der til kommer: overgreb på klima, natur, dyr, afgrøder, skov etc. Stop med at romantisere krig.
fin egenfeldt, at du sparker en åben dør ind. Ingen her forsøger at romantisere krig. Dit indlæg burde sendes til Putin; problemet er jo, at det er aggressoren, der bestemmer, hvad der skal ske.
Jeg anbefaler fin egenfeldts indlæg fordi jeg bor i et land der blev sendt i krig på en løgn.
I forlængelse af fin egenfeldts indlæg, er det virkelig besynderligt, at vi skal mindes om krigens barbari igen, igen og igen....
@René Arestrup
Ja jeg undre mig også over forskellen på medie dækningen over den krig vi selv deltog i på en løgn og den Putin laver på en løgn.
Og her troede vi, at krig skulle vi glæde os over, fordi dansk erhvervsliv skulle tjene en masse på genopbygning.
@Ib Christensen
'Og her troede vi, at krig skulle vi glæde os over, fordi dansk erhvervsliv skulle tjene en masse på genopbygning.'
Måske en anelse plat....
Ib Christensen, 11. april, 2022 - 15:00
Begrundet historisk kritik skal altid accepteres, og Irak-invasionen i 2003 var en fejl. Den var lige dele dårligt motiveret og forberedt. Selve invasionen kan jeg ikke vurdere, umiddelbart lignede den en succes, men det ville kræve en nærmere undersøgelse af proportionalitet i mål og midler. Undervejs kan f.eks. overdreven brug af sprængkraft have medført materielle skader og modvilje i befolkningen, der hævnede sig efterfølgende.
Jeg har intet imod, at Irak-invasionen, Jugoslavien, Vietnam, Afghanistan eller Libyen bringes ind i diskussioner om Ukraine, så længe det blot ikke gøres til et retorisk argument for at acceptere russisk aggression. Vi behøver ikke at have en pletfri fortid, for at have ret i den situation, vi nu står i.
For mit vedkommende var det mordet på Margaret Hassan, som fik mig til at indse, at Irak-invasionen var slået fejl. Man fik fjernet én uretfærdighed, men der blev sat ukontrollerbare voldsspiraler i gang, som skabte nye uretfærdigheder. Og da invasionen var slået fejl, var den moralsk forkert. Eller omvendt, det kommer ud på ét. Men det var endnu ikke så tydeligt på det tidspunkt, hvor invasionen fandt sted. Besættelsesmagtens ledere viste sig at være inkompetente, men først efterhånden.
På det punkt er der accepterede meningsforskelle mellem folk, som i øvrigt er enige om at stå sammen mod Putin. Europa var dybt splittet i forhold til Irak-invasionen, og der var en klart markeret modstand mod invasionen i mange lande, også i dem der deltog i den.
Jeg bryder mig ikke om det, når folk dyrker et blindt had mod Rusland og alt russisk. Kritikken bør altid så vidt muligt være specifik og ikke generaliserende. Om jeg selv lever op til det, er måske et andet spørgsmål.
Men det gør mig også ked af det at se på, at et blindt had til USA får nogle folk til at kaste Ukraine for løverne. Det er jo rent negativt og bagudskuende. Meningen med EU's og NATO's udvidelser østover og EU's associeringsaftale med Ukraine er af positiv art. Alle disse lande, som i fortiden har ført krige mod hinanden, går sammen i et konstruktivt politisk og økonomisk fællesskab.
Hvem husker det i dag, men i årene 1945-47 kæmpede ukrainere og polakker på liv og død med hinanden omkring den nye sovjetiske vestgrænse til Polen. Men siden 1990'erne har Polen og Ukraine haft et samarbejde mellem historikere til at afdække disse forløb og skabe forsoning. På længere sigt kunne man gøre noget tilsvarende i forhold til Rusland, og det er stadig mit håb.
@Det strategiske mål
Den røde hærs kampkapacitet skal nedbrydes og reduceres, indtil denne hær ikke længere er i stand til at overfalde nabolande og andre nationer punktum. Alle midler tages i brug for at opnå dette militære mål.
Den røde hær skal afmilitariseres reduceres og have frataget alle kemiske og virologiske våben. Når Den røde hær er sat under administration og omdannet til en normal forsvarshær, så skal hele Verdenssamfundet tage fat på den atomare nedrustning som Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov indledte i 1987, men som beklageligvis er blevet afbrudt af dette russiske intermezzo af et stalinistisk regime. Med Mikhail Gorbatjov ved magten havde vi aldrig stået i den nuværende situation- fornuftige russiske ledere findes men er for tiden bastet og bundet af den sindssyge diktators undertrykkelse.
Forbrydersyndikatet i Kreml og dets kriminelle leder Vladimir Putin sættes fra bestillingen helst af det russiske folk selv, men ikke nok så mange terrorvåben hos de herrer diktator Putins kumpaner skal hindre os i ved den rette anledning ( et overfald på en NATO allierede ) at gøre arbejdet færdigt til ende i Rusland punktum.
De allierede overvejede allerede under den 2. Verdenskrig Nürnberg tribunalet til at få dømt de nationalsocialistiske krigsforbrydere. Det kunne i 1943 synes urealistisk at gennemføre en sådan proces ville forbryderne stikke af ? ville de indgå en separat fred og midlertidigt undslippe deres straf, kunne de allierede hive forbryderne ud af Tyskland DE ? Mange ubesvarede spørgsmål, som lod sig besvare i efteråret 1945.
Det russiske folk skal befries fra denne klike af stalinistiske forbrydere, der har brugt flere årtier på at narre det naive Vesten til samhandel og der på vende det til en strategi, der skulle medføre demokratiernes undergang, NATO fjernet fra landkortet Europa overtaget af den røveriske russiske klike og EU sendt ned i graven.
Siden Paladsrevolutionen har Vladimir Putin pønset på denne med KGB præcision tilrettelagte plan at genvinde magten over hele Europa, så han og hans militære klike kunne spise kirsebær med de store USA og Kina. For diktatoren var det utåleligt at hans nation var reduceret til en falsk spillende 2 violin, der var uden indflydelse på det store opgør mellem Kina og den Frie Verdens og demokratiernes beskytter USA.
Denne af sindssyge præget vision vil bringe hans eget regime til fald og håbe det hvem der kan gerne inden, han trækker hele Rusland ned i afgrunden. For det har det russiske folk ikke fortjent.
VH
KFK
@Dementi AFD Alternative Für Deutschland
Jeg ser med den dybeste skepsis og bekymring på dette parti. Men mine private meninger skal ikke føre til at et parti forbydes eller sættes under skærpet statsovervågning.
Jeg må konstatere, at jeg har vurderet AFD forkert på 3 standpunkter.
AFD er indstillet på at modtage ukrainske flygtninge i DE.
AFD støtter Israel i bestræbelserne på at forsvare sig mod islamistisk terror.
AFD har taget afstand fra den russiske invasion og krævet denne stoppet med det samme. AFD har ligeså taget afstand fra de krigsforbrydelser, som den røde hær har begået i Ukraine under krigen.
Det er derfor ikke rimeligt af mig, at sætte dette parti i direkte forbindelse med Diktator Vladimir Putin og hans Forbrydersyndikat i Kreml. Dog er der stadigvæk det lille men, at AFD hylder Viktor Orban og hans folkevalgte regering i Ungarn. Viktor Orban fører som sagt en politik, der er betænkelig tæt på at være allierede til en vis grad med den russiske diktator, samtidig med, at den ungarske Regering har forsikret sig i NATO. En lidt besynderlig fortolkning af sikkerhedspolitik må siges.
Men herfra mit dementi og undskyldning for at jeg har beskyldt AFD for at være en forlænget arm for den russiske diktator. Min tolkning af AFD placering i tysk politik har været en tand for stram.
Næste punkt.
Bund der Vertriebenen - der indledningsvist ikke har nogen som helst relation til partiet AFD.
Bund der Vertriebenen har undsagt den russiske invasion af Ukraine og det utilslørede forsøg på at bedrive etnisk udrensning i Ukraine ved at ødelægge og destruere alt liv for civilbefolkningen på grusomste vis.
Charta for de fordrevne tyske borgere fra det historiske Tyskland øst for Oder Neisse grænsen Schlesien, Pommern, Brandenburg Neumark, Danzig og Ostpreussen.
Dette charta har gyldighed for alle fordrevne uanset etnisk oprindelse, folkeslag, religion overbevisning og kultur. Det gælder for russiske borgere, det gælder for polske borgere, det gælder for syriske borgere, og det gælder for ukrainske borgere, der desværre i År 2022 skal opleve, at vi endnu ikke har lært af Europas forfærdelige og blodige historie.
https://www.bund-der-vertriebenen.de/
Charta der deutschen Heimatvertriebenen
Im Bewußtsein ihrer Verantwortung vor Gott und den Menschen, im Bewußtsein ihrer Zugehörigkeit zum christlich-abendländischen Kulturkreis, im Bewußtsein ihres deutschen Volkstums und in der Erkenntnis der gemeinsamen Aufgabe aller europäischen Völker, haben die erwählten Vertreter von Millionen Heimatvertriebenen nach reiflicher Überlegung und nach Prüfung ihres Gewissens beschlossen, dem deutschen Volk und der Weltöffentlichkeit gegenüber eine feierliche Erklärung abzugeben, die die Pflichten und Rechte festlegt, welche die deutschen Heimatvertriebenen als ihr Grundgesetz und als unumgängliche Voraussetzung für die Herbeiführung eines freien und geeinten Europas ansehen.
1. Wir Heimatvertriebenen verzichten auf Rache und Vergeltung. Dieser Entschluß ist uns ernst und heilig im Gedenken an das unendliche Leid, welches im besonderen das letzte Jahrzehnt über die Menschheit gebracht hat.
2. Wir werden jedes Beginnen mit allen Kräften unterstützen, das auf die Schaffung eines geeinten Europas gerichtet ist, in dem die Völker ohne Furcht und Zwang leben können.
3. Wir werden durch harte, unermüdliche Arbeit teilnehmen am Wiederaufbau Deutschlands und Europas.
Wir haben unsere Heimat verloren. Heimatlose sind Fremdlinge auf dieser Erde. Gott hat die Menschen in ihre Heimat hineingestellt. Den Menschen mit Zwang von seiner Heimat trennen, bedeutet, ihn im Geiste töten.
Wir haben dieses Schicksal erlitten und erlebt. Daher fühlen wir uns berufen zu verlangen, daß das Recht auf die Heimat als eines der von Gott geschenkten Grundrechte der Menschheit anerkannt und verwirklicht wird.
So lange dieses Recht für uns nicht verwirklicht ist, wollen wir aber nicht zur Untätigkeit verurteilt beiseite stehen, sondern in neuen, geläuterten Formen verständnisvollen und brüderlichen Zusammenlebens mit allen Gliedern unseres Volkes schaffen und wirken.
Darum fordern und verlangen wir heute wie gestern:
1. Gleiches Recht als Staatsbürger nicht nur vor dem Gesetz, sondern auch in der Wirklichkeit des Alltags.
2. Gerechte und sinnvolle Verteilung der Lasten des letzten Krieges auf das ganze deutsche Volk und eine ehrliche Durchführung dieses Grundsatzes.
3. Sinnvollen Einbau aller Berufsgruppen der Heimatvertriebenen in das Leben des deutschen Volkes.
4. Tätige Einschaltung der deutschen Heimatvertriebenen in den Wiederaufbau Europas.
Die Völker der Welt sollen ihre Mitverantwortung am Schicksal der Heimatvertriebenen als der vom Leid dieser Zeit am schwersten Betroffenen empfinden.
Die Völker sollen handeln, wie es ihren christlichen Pflichten und ihrem Gewissen entspricht.
Die Völker müssen erkennen, daß das Schicksal der deutschen Heimatvertriebenen wie aller Flüchtlinge, ein Weltproblem ist, dessen Lösung höchste sittliche Verantwortung und Verpflichtung zu gewaltiger Leistung fordert.
Wir rufen Völker und Menschen auf, die guten Willens sind, Hand anzulegen ans Werk, damit aus Schuld, Unglück, Leid, Armut und Elend für uns alle der Weg in eine bessere Zukunft gefunden wird.
Stuttgart, den 5. August 1950
VH
KFK
"Jeg har intet imod, at Irak-invasionen, Jugoslavien, Vietnam, Afghanistan eller Libyen bringes ind i diskussioner om Ukraine, så længe det blot ikke gøres til et retorisk argument for at acceptere russisk aggression. Vi behøver ikke at have en pletfri fortid, for at have ret i den situation, vi nu står i."
Lad mig fremhæve dette argument fra Kim Folke Knudsen, som noget af det vigtigste, der er sagt her på Information, hvor man fornemmer, at netop dette ofte er intentionen.
Jamen er homo sapiens dog ikke bare vidunderlige væsner der altid sørger for ret og rimelighed?
Ja, OK, jeg spørger bare.
Citat;
Vi behøver ikke at have en pletfri fortid, for at have ret i den situation, vi nu står i
Nu er det jo ikke fortiden, vi i vesten med USA i spidsen, har slået andre ihjel, i 100.000vis, det er her i nutiden, bare inden for de sidste 50 år.
Så nej, det er ikke "noget af det vigtigste der er sagt"
Argumentet om at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus, holder i den grad og ikke mindst, holde sin egen sti ren, når man vil klandre andre for ikke at gøre det. Vi er udsat for en dobbeltmoralsk mediedækning, hvor vi kan se splinten i den andens øje, men ikke bjælken i vores eget øje.
I mens betaler den almindelige ukrainer, den højeste pris.
Stephan Bandera har været nævnt i mange kommentarer, især af personer, der er meget kritiske overfor Ukraine.
I "Kampen om Historien" på DR P1 er der i dag en grundig gennemgang af hans historie og betydning i (øst)-europæisk historie.
Find den på dr.dk eller i appen DR LYD.
Tak for at høre om din mening @Kim Abildskov
Det er altid vigtig at lytte til hinanden, også selv om andres meninger ikke passer på ens egen virkeligopfattelse, så endnu engang tak for dit besyv til den ulykkelige konflikt.
Steen K Petersen, 12. april, 2022 - 10:12
Jeg ved ikke, hvornår din nutid begynder, men hvis den gik i stå i 2003, er det blot synd, og at regne som en del af Irak-krigens menneskelige omkostninger.
Tak for dit svar @Anders Thornvig Sørensen
Altid rart at lære andre mennesker at kende og hvor langt disse menneskers evner rækker.
Steen K Petersen
"Argumentet om at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus, holder i den grad og ikke mindst, holde sin egen sti ren, når man vil klandre andre for ikke at gøre det. "
Så i din optik er det i orden, at Putin er i gang med at invadere Ukraine og har drevet store dele af befolkningen på flugt? Den ret har han optjent med baggrund i andre historiske begivenheder?
Tak for dit svar@Frederik Schwane
Lad venligt værd med at tillægge mig hensigter, der ligger mig uendelig fjernt.
Prøv at holde fokus på bolden, nemlig din mening i dit indlægget 11. april 21:16
Mit svar på dit indlæg, er som bekendt, Så nej, det er ikke "noget af det vigtigste der er sagt"
Nu er det ikke første gang vi 2 skriver sammen, men det er den samme måde du argumenterer på, stråmandsargumentet og ikke mindst, Ignoratio elenchi, du undviger argumenter og taler om noget andet.
God påske
Steen K Petersen, 13. april, 2022 - 08:15
Som man siger: Rusland og dets venner har urene, men Ukraine har tiden.
Steen K Petersen, jeg mener da bestemt, at jeg holder mig temmelig meget på bolden. Jeg kender dig ikke, og kan godt tillade mig at spørge nysgerrigt ind til dine holdninger. Desværre skal jeg ikke gå mange opslag op, før jeg kan se, hvordan du går efter manden.
"Argumentet om at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus, holder i den grad og ikke mindst, holde sin egen sti ren, når man vil klandre andre for ikke at gøre det. "'
Så det skal i stedet fortolkes som: "Det er ikke ok, at Putin har invaderet Ukraine, men vi har mistet retten til at gøre noget ved det pga alt, hvad der er sket i fortiden. Vi kan ikke andet end stille os på sidelinjen og se på (og afledt heraf, skulle vi blive angrebet, må vi heller ikke gøre noget ved det)"?
Og så fatter jeg ganske enkelt ikke, hvordan du kan gøre andre end Putin ansvarlig for, at ukrainerne "betaler den højeste pris", og samtidig mene, at jeg tillægger dig meninger, der ligger dig "uendeligt fjernt". Du må forklare? For vi er vel enige om, at det er Putin, der har invaderet Ukraine, og at det er Putin, der slår uskyldige mennesker ihjel i Ukraine og driver millioner af andre på flugt?